
af OIK.dk
Sælg lodsedler – og vind en Bulldogs-trøje
Vi kan ikke spille ishockey i øjeblikket, så der er masser af tid til at sælge lodsedler.
Det årlige julesalg er i fuld gang. Du hjælper både klub og dit hold – pengene går ubeskåret hertil – hver gang du sælger en lodseddel.
Du kan endda også hjælpe dig selv. Sælger du rigtigt mange, så ligger denne signerede Bulldogs-trøje og venter på dig. Det er førstepræmien til klubbens skarpeste supersælger.
Derudover er der belønninger til alle, der sælger et vist antal lodsedler.
En t-shirt ved 25 solgte, en hættetrøje ved 50 lodsedler – og alle, der sælger 100 lodsedler, kan vælge en stav i Hockeyshoppen.
Salget ruller frem til den 10. januar.
Allerede på onsdag den 16. december udleveres de første præmier coronasikkert fra klubrummet. Derudover udleveres der præmier den 6. januar, 13. januar, 20. januar og 27. januar. Alle dage klokken 18-20.
Så sæt endelig fart under salget. Til stor gavn for klubben, dit hold og i øvrigt også dig selv, når lodsedlerne ryger over disken.
Kontakt eventuelt din holdleder, hvis du har yderligere spørgsmål til salget.
LÆS OGSÅ: OIK’s lodseddel er på gaden
Seneste nyheder

Fynsk sportsfestival finder sted i denne uge
Covid-19-restriktioner påvirker også den traditionsrige Sportslørdag, der i stedet rykker online.

Is frem til slutningen af april
Indendørsidrætten er fortsat lukket ned, men vi er klar til igen at rykke, så snart restriktionerne ophører.