Morten Kjølby træner på Odense Sommerhockey Camp 2020 

af OIK.dk

Morten Kjølby træner på Odense Sommerhockey Camp 2020 

Der bliver gensyn med et lokalt navn, når vi tager hul på dette års sommerhockey camp.

Morten Kjølby (1990) spillede ungdoms- og juniorishockey i Odense frem til sæsonen 2008. Undervejs blev det til udtagelse til U16 og U17 bruttolandsholdstrupper samt 2 produktive år på U20. Sæsonen 2008/2009 spillede Morten U20 og 1.division i Vojens, men blev ramt af flere hjernerystelser. Dette blev derfor hans sidste sæson som aktiv.

Fra 2013 tog han fat på trænergerningen som U17 træner. Året efter var det som U20 træner i OIK. Herefter har Morten Kjølby prøvet sig af ude i verden som træner:

2016 – 2017 træner i i CH Boadilla i Spanien som hovedtræner
2017 – 2018 udviklingstræner i Kunlun Red Star
2018 – 2020  Sollefteå Hockey med ansvar for U18 samt hockeygymnasium

Vi glæder os til at byde Morten velkommen som træner i uge 31 i Odense. 

Seneste nyheder