International ishockey på standby

af OIK.dk

International ishockey på standby

Coronavirussen har sat størsteparten af verdensishockeyen på pause.

Weekenden den 7. – 8. marts til kvindernes DM-kval slap det ud: A-VM for kvinder i canadiske Halifax var aflyst. En historisk 1. optræden blandt de 10 bedste nationer for kvinder var aflyst pga. Corona. På det tidspunkt var der 30 dage til VM, og verden så anderledes ud. Sportsgrene på tværs af kloden var ikke lukket ned og det virkede voldsomt at aflyse VM. Det ramte spillerne ved DM-kvalen, som en mavepuster, da det slap ud inden de vigtige kamp lørdag aften og søndag.

44 dage efter er det lysende klart, at det ikke blev den eneste store (idræts)begivenhed, som blev aflyst i foråret 2020. IIHF afholder modsat en lang række andre forbund VM hvert år for U18, U20 samt senior for begge køn,  og det gøres i mange forskellige divisioner. Således indeholdt dette forår både U18 for mænd samt senior-VM for kvinder og mænd. Samlet ikke mindre end 21 VM’er forskellige steder i verden fra Schweiz til Island, Sydafrika og Slovenien og med intet mindre end 54 lande hos senior-mænd og 39 lande hos kvinder.

Så ud over at slutspil i alle nationale ligaer (på nær Hviderusland) er afsluttet eller sat på stand-by, så blev 2020 året hvor meget få hold rykkede op og ned. Vi håber på, at 2020/2021 sæsonen former sig anderledes. Årgang 2003, 2004 og 2005 skal om 12 måneder ud og spille U18 VM for mænd, kvinderne får et nyt forsøg i Halifax og der spilles U20 VM for Danmarks vedkommende i december samt U18 kvinder i januar 2021.

Seneste nyheder