Information fra DIF vedrørende coronavirus

af OIK.dk

Information fra DIF vedrørende coronavirus

Fra Danmarks Ishockey Union, udsendt tirsdag til alle danske klubber:

Kære Alle,

Som resten af samfundet i store del af verden, står vi også i sporten pt. i en meget vanskelig situation.

I går sad alle ligaklubber og drøftede kampe, afvikling, tilskuere og særligt økonomi i den kommende slutspilstid (hvis vi overhovedet kommer dertil).

Samtidig i går var DIU deltager på informationsmøde i Danmarks Idræts Forbund, hvor vi fik de seneste guidelines vedr. coronavirus, som nu er understøttet af regeringens pressemøde her kl. 11.00.

Vi står overfor mange kampe, kval- & mesterskabsturneringer, og der begynder at komme spørgsmål fra både værtsklubber, gæster, trænere m.fl.

Vi taler her om arrangementer under 1,000 mennesker, og derfor skal disse turneringer afvikles, som status er lige nu.

Jeg vedhæfter her de relevante slides fra DIF, som I bedes læse grundigt i forhold til de kommende ugers kampe i større eller mindre omfang.

Det er uhyre vigtigt, at I særligt tager hensyn og efterlever sundhedsstyrelsens anbefalinger, der blandt andet omfatter:

  • Ved det mindste tegn på sygdom, skal spilleren/lederen/forælderen/tilskueren blive hjemme
  • Udsatte grupper bør ikke deltage hverken som udøver eller tilskuer
  • Håndsprit skal være tilgængelig flere steder i hallen
  • Der bør tages særligt hensyn til hygiejnen ved bespisning
  • Ingen ”handshakes” blandt trænere/ledere før og efter kampen
  • Ingen ”handshakes” for spillere (som Kim Pedersen tidligere har skrevet ud om)

Er I værter for kampe/turneringer i den kommende tid, kan I evt. også overveje at ophænge udvalgte slides i hallerne, som I finder nødvendige, da dette skærper opmærksomheden på emnet.

Vær dog opmærksom på, at der kan komme opdaterede retningslinjer fra myndighederne. Vi skal nok distribuere ALT ud til jer både på mails, hjemmeside og FB.

Har I spørgsmål i forlængelse af denne udmelding, så tøv ikke med at tage kontakt til DIU, hvorefter vi vil forsøge at finde et svar på jeres spørgsmål. Udgangspunktet er, at vi til enhver tid efterlever myndighedernes anbefalinger.

Brug omtanke ude i hallerne – læs vejledningerne grundigt, og brug links, så er der god mulighed for afvikling af kampene på niveauet under de 1.000 mennesker.

Venlig hilsen
Danmarks Ishockey Union

OIK agter at gennemføre vores kommende arrangementer, med mindre at situationen ændres og kræver andre foranstaltninger.

Du skal være velkommen til at kontakte OIK’s bestyrelse, hvis du har spørgsmål.

Seneste nyheder