Holdlederudvalg

af Rikke Grossmann

Holdlederudvalg

OIK styrker indsatsen hos de yngste.

Som et led i bestyrelsens ønske om at styrke de sportslige resultater i OIK, er en del af denne strategi at styrke ledelsen på de enkelte hold. Vi har på den baggrund i bestyrelsen besluttet at sætte fokus på holdlederfunktionen, særligt på de yngste årgange som tæller rekruttering, U7, U9 og U11.

 

Vores mål er, at vi får rekrutteret den rette sammensætning af holdledere til hvert enkelt hold, så vi sikrer en kontinuerlig løsning af alle de opgaver, der er forbundet med at være holdlederne på de unge årgange. Vi har desuden en forventning om, at strategien skal understøtte, at der skabes en fælles klubkultur, der er afgørende for en klub i vækst.

Bestyrelsen har i den forbindelse nedsat et holdlederudvalg bestående af Casper Kragh Pedersen (holdleder U9), Michael Petersen (holdleder U7) og Rikke Grossmann (bestyrelsens holdlederansvarlige). Deres opgave vil være at stå for rekruttering af holdledere på nævnte årgange. Herunder sparring og undervisning af nye og etablerede holdledere.

Holdlederudvalget vil i løbet af foråret tage en uforpligtende snak om ønsker og forventninger, med dem der har interesse i at være holdleder i den kommende sæson. Denne samtale er obligatorisk og gælder både nye og etablerede holdledere på årgangene til og med U11. Kontakt derfor gerne allerede nu en fra holdlederudvalget, hvis du er interesseret.

Efterfølgende vil der i tæt samarbejde med sportschef og trænerudvalg blive sammensat et team af ledere til hvert hold for sæsonen 20/21.

 

Vi glæder os til at snakke med jer!

 

Bedste hockeyhilsner

Casper Kragh Pedersen mobil: 2777 1801 – mail ckpedersen99@gmail.com eller Messenger og Whats App

Michael Petersen mobil: 4170 4720 eller Messenger

Rikke Grossmann mobil: 2337 0826 – mail: rg@oik.dk eller Messenger

Seneste nyheder