U18 VM for kvinder

af Thomas Nielsen

U18 VM for kvinder

Danmark er i hård konkurrence på næsthøjeste hylde og har fire OIK-løvinder med til VM.

– af Anders Holst

2 af de større VM titler under IIHF afgøres i disse dage ude i ishockeyverdenen: U20 VM for herrer i Tjekkiet samt U18 kvinder i Slovakiet. Begge steder er vi snart fremme ved semifinaler.

På niveauet under skal det danske U18 landshold i kamp fra den 03.01. i Füssen  i det sydlige Tyskland. Her mødes Danmark, Frankrig, Tyskland, Japan, Italien og Ungarn.

5 hårde kampe venter danskerne. Den danske målsætning lyder på en bedre placering end sidste år, hvilket vil være en 4.plads eller 3. plads. Men det kan også blive svært for det danske hold. Tim Frandsen, Nickolai Thrysøe og Bjørn Peters som er den danske trænertrio rejser kun med 17 udespillere og 3 målmænd. Og der findes ikke en stor bredde at plukke spillere fra i år med 2002, 2003, 2004 og 2005 som deltagende årgange.

Holdet har et fint fynsk islæt: Mille Kieler Jense (2002), målmand, er med til sit første VM. Det er hendes sidste U18-sæson. Det samme gælder Lea Hansen (2002), som spiller sidste U18 år og har set ganske meget spilletid i forberedelsefasen. Hannah Aldous er fra Vojens, men har i sidste sæson og denne sæson repræsenteret OIK på kvindeholdet. Hun er årgang 2003, og er med til sit 2. VM. Kan benyttes som både back og forward. Sidste fynske islæt er Cecilie Damgaard (2003), som deltager i sidste første VM og inden afrejse er udset til at gøre indhop på holdet.

VM afvikles i den lille kurby Füssen tæt på München. Her ligger det tyske forbunds træningscenter med 2 ishaller og stor erfaring med U-landskampe.

Spændende at følge de danske løvinder. Held og lykke!

Seneste nyheder