OIK er med i U20 slutspillet

af Thomas Nielsen

OIK er med i U20 slutspillet

Sidste år var det langt fra en slutspilsplads, men mandag aften sikrede OIK’s U20 sig en plads blandt de 4 jyske hold, som spiller play off den 15. og 16.02.

– af Anders Holst

På ugens første dag mødte OIK Esbjerg på udebane. Esbjerg er ude af kapløbet om en slutspilsplads, men holdet har gjort det godt mod Odense og stillede for første gang i længere tid med tæt på stærkeste hold.

Mathias Møller fra OIK genskabte føringen i 3.periode med et hurtigt mål til 2 – 1 på assist fra Mathias Max og samme Møller lukkede i tomt mål kampen med  2- 4 scoringen kort før tid. Sejren bringer Odense mindst en 3.plads i vest. En sejr torsdag ude mod AAB kan måske række til 2.pladsen efter Herning.

U20 rækken har budt på mange tætte kampe og der har været masser af indsatser på de forskellige hold fra spillere med Metalliga-erfaring og 1.division.

Som noget nyt spilles der henover Storebælt i 2 kval-kampe til DM (21. – 23.02. i Frederikshavn). Så Odense skal spille mod nummer 2 eller 3 fra Sjælland om 14 dage. Ligegyldigt hvem det bliver, så vil det være en modstander, som er relativt ukendt for fynboerne. Det bliver, som altid, spændende at se styrkeforholdet mellem øst og vest.

Kvalifikation til DM 

KF A Ø1 vs. V4
KF B Ø2 vs. V3
KF C V1 vs. Ø4
KF D V2 vs. Ø3

Højst placerede hold har hjemmebane SIDST.

Kvartfinalekampene afgøres i en bedst af to kampe serie. Hvis der efter 60 minutters spilletid i den anden kamp er point- og målmæssig lighed, afgøres serien i 5 minutters OT efterfuldt af straffeslagskonkurrence med 3 skytter (hvis nødvendigt). Det betyder således, at den første kamp kan ende uafgjort.

 Kamp 2 i serien skal være afviklet senest d. 16. februar og spilleplan kan 2 hold indbyrdes aftale.

 I fald de to hold ikke kan opnå enighed om afviklingen er følgende fastsat som kampterminer

 Kamp 1              Lørdag d. 15. februar kl. 15.00
Kamp 2              Søndag d. 16. februar kl. 15.00

Kom og støt vores unge spillere i play off-kampene!!

Seneste nyheder