Til minde om Vandy Bæk Thorsen

af Rikke Grossmann

Til minde om Vandy Bæk Thorsen

Det er med stor sorg i hjertet, vi har erfaret at Vandy Bæk Thorsen er afgået ved døden mandag den 18. november 2019, efter længere tids alvorlig sygdom.

Vandy kom ind i ishockeyverdenen, da hans søn Oliver begyndte at spille i OIK. Opbakningen og engagementet strakte sig ikke kun til Oliver, men kom hurtigt til også at omfatte OIK og Odense Bulldogs.

Vandy var indtil for nylig fungerende formand for OIK samt repræsentant for OIK i Bulldogs bestyrelse. Det er ikke til at beskrive, hvor stor en forskel Vandy gjorde i disse hverv, som han bestred fra 2015 – 2019. Vi kan blot takke ham for hans store indsats. Dem af os der kendte Vandy, kendte ham som en humoristisk person med kant. Vandy havde meninger og var ikke bange for at fremkomme med dem. Det er vi mange som satte stor pris på. Vi er også mange der satte stor pris på hans varme væremåde. Hans store netværk omkring ishockeyen i Odense er et godt bevis på dette. OIK vil gerne takke Vandy for denne indsats og sende de varmeste tanker til Jane, familien og nære venner.

Æret være Vandy’s minde.

OIK bestyrelse.

Seneste nyheder