TAK, PELLE SVENSSON!

af Thomas Nielsen

TAK, PELLE SVENSSON!

Meddelelse fra Odense Ishockey Klub ovenpå torsdagens Bulldogs-afsked med Pelle Svensson.

– af Anders Holst

Odense Ishockey Klub arbejder på at skabe spillere, som kan begå sig i Metalligaen og på diverse landshold. Det er vi bestemt ikke de bedste i Danmark til at løse. Men der arbejdes uge efter uge på at skabe rammerne for unge ishockeyspillere i OIK. En vigtig medspiller i dette arbejde er træneren for Bulldogs-holdet. Han har siden foråret 2018 heddet Pelle Svensson og det er mange sæsoner siden, at OIK har arbejdet med en træner, der som Pelle, interesserer sig for ungdoms- og juniorishockeyen. Han har fulgt U15, U17, U20 samt 1.division tæt. Han har deltaget på morgentræninger og har et klart billede af en række juniorspillere i OIK.

Under Pelle Svensson har Mathias Max, Lucas Rasmussen, Christopher Kamph, Nicolai Kristiansen, Jiri Hilding, Mathias Møller, Asger Petersen fået liga-minutter. Endvidere har der været spillerminutter til en række andre teenagere udefra og senest i oktober var der 1.holdsdebut til Lasse Haugaard fra U20/1.div i en kamp mod U20-landsholdet. I forhold til at skabe et miljø for unge spillere kom OIK/Bulldogs et stykke vej gennem de seneste 18 måneder. OIK må tilbage og arbejde videre på at udvikle dygtige spillere, men vi har været glade for og inspirerede af at møde en træner, som har skubbet til de unge spilleres drøm om at spille liga-ishockey. Det sætter vi pris på.

Pelle, vi ønsker dig held og lykke med dit næste ishockey-job og tak for din sparring med Odense Ishockey Klub.

Seneste nyheder