Landsholdsamlinger i december

af Thomas Nielsen

Landsholdsamlinger i december

Den kommende tid byder på spændende landsholdsopgaver.

– af Anders Holst

Desværre fik vi ikke bragt update på landsholds- og unionsholdspausen i november, som bød på samlinger for U16, U17, U18, U20, A-landshold samt U18 kvinder og seniorkvinder. Masser af spillere som repræsenterede Danmark i første uge af november.

Nu er det samlingstid igen og lige om lidt er der VM for det danske U20 landshold på herresiden efterfulgt af et U18 VM for kvinder i januar. Så på flere områder er december eksamenstid for de unge løver.

U20 landsholdet spiller lørdag det sidste af møderne med Metalliga mandskaber. Lørdag gælder det Esbjerg Energy og Christopher Kamph, Mikkel Jensen, Rasmus Simonsen samt Oliver True er fortsat med i den bruttotrup Olaf Eller har udtaget til træningslejr før VM. VM ligger den 09. – 15.december i Hviderusland og har et kompetent felt med Hviderusland, Norge, Østrig, Letland og Slovenien. Ikke meget plads til at fejle, hvis en oprykning skal spilles hjem. Men inden det et intens udskilningsløb, hvor truppen skal skæres ned fra 31 spillere til 23 spillere. Formodentlig 13 ud af 18 forwards kommer med til VM. Held og lykke til Bulldogsdrengene.

U18, eller ”armbåndsgenerationen” som skribent Peter Fugl kaldte dem i november, samles den 10.12. og rejser til Ungarn og spiller 3 landskampe. Der er kun én ”underage-spiller” i gruppen af 2002’ere og der er ikke skiftet stort på navnene i forhold til hjemmebaneturneringen, som bød på 3 klare nederlag. Der er lang tid til VM i april, og der er fortsat bærende navne, som ikke er med på turen. Der er bestemt mulighed for genoprejsning for det unge landshold fra 10.12. Ingen fynboer er med på dette landshold.

Kvindernes seniorlandshold samles ligeledes i december, hvor de skal en tur til Rusland! Fra 09. – 16.12 er de samlet og Peter Elander (som er ganske ny landstræner) for en ny mulighed for at se landsholdet i aktion med hård matchning. Der er et herligt gensyn på landsholdet med Simone Jacquet, som havde nogle sæsoner i Odense og som er mor til 2. Hun er back og alderspræsident på et landshold med aldersspredning mellem 17 og 32. i den yngre del af gruppen ligger fortsat Julie Oksbjerg, Maria Peters (nu Leksand) samt Michele B Nielsen. De tre angribere er alle med igen. Kirstine Eberhardt, som var med sidst, er ikke med denne gang.

Det bliver SÅ spændende at følge de tre landshold. Inden længe udtages også et U16 landshold samt et U18 med fynsk islæt. Det følger vi op på.

Held og lykke til alle med løven på brystet.

Seneste nyheder