Optakt: Bulldogs-Blue Fox

af Søren Kottal

Optakt: Bulldogs-Blue Fox

Tredje hjemmekamp på stribe markerer samtidig halvvejsmærket i årets AL-Bank Liga.

Joey Moe giver koncert på isen, og på isen skal Bulldogs forsøge at få spillet til at stemme. Den seneste tid har budt på en stigende formkurve og forbedret pointhøst, men der er fortsat nogle skridt op til det noget sjovere selskab i midterfeltet, hvor Hernings unge garde har etableret sig.

Til morgendagens fredagsbrag må midtjyderne imidlertid undvære hele seks spillere, der alle er med til U20 B-VM i Frankrig. Her slipper Bulldogs lidt billigere, idet Nicklas Dabbagh og Anders Feddersen for tiden tørner ud for Olaf Ellers tropper i rødt og hvidt.

Åbningsmålet bliver som så ofte før vigtigt (alle ni kampe, hvor modstanderen har scoret først, er blevet tabt), ligesom powerplayet, der har vist bedre takter på det seneste. Pudsigt nok har Dan Rudisuela en aktie i samtlige seks PP-mål hidtil i form af tre scoringer og tre assister.

Trioen Alexander Hansson, Mads Jespersen (begge hjernerystelse) og Jeppe Bjørck (fod) er fortsat opført på skadeslisten sammen med langtidsskadede Michael Eskesen.

Kampens eksotiske indslag bliver dagens hoveddommerduo. Nordmændene Owe Lüthcke og Ole Stian Hansen passer således fløjten til fredagsbraget, der skydes i gang klokken 20.00.

Bulldogs-truppen

30. Brian Greer
31. Mikkel Toppel

4. Kristian Zink
5. Frederik Hentze
9. Kenneth Boisen
10. Mathias Duelund
11. Martin Ravn
12. Mads True
13. Blake Forsyth
14. Claus Eriksen
15. Mathias Holmlund
16. Ryan Huddy
19. Chris Falloon
20. Dan Rudisuela
21. Ólafur Gunnarsson
22. Cody Bostock
27. Örjan Lindmark
28. Henrik Benjaminsen
40. Thomas Lilholt

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online

Seneste nyheder